top of page

Lymfødem terapi

Hos FysioCenter Kalundborg tilbyder vi undersøgelse, behandling og træning i forbindelse med primært og sekundært lymfødem.

Behandlingen varetages af fysioterapeuter med erfaring med lymfødem, mens vi er på udkig efter en specialuddannet lymfødemterapeut.

Fakta

  • Lymfødem er hævelse af en arm eller et ben

  • Tilstanden skyldes ophobning af lymfevæske

  • Hvis lymfe afløbet fra armen eller benet bliver lukket, hæver den op. Det kan ske efter en operation, hvor lymfekarrene bliver skåret over eller efter betændelse

  • Lymfødem kan ikke helbredes

  • Hævelsen kan holdes nede ved at bruge kompressionsbandage, ved at motionere og ved at lejre armen eller benet højt, når man hviler

Hvad er lymfødem?

Ødemer er hævelser i vævet i muskler, brusk, ledbånd og sener. Disse hævelser kan have mange årsager.

Lymfødem skyldes, at lymfevæsken, der løber i lymfekarrene til lymfekirtlerne, er blevet blokeret. Lymfen kan derfor ikke løbe fra f.eks. en arm eller et ben, som så hæver op, fordi der siver væske ud i vævet.

Primært Lymfødem opstår uden kendt grund, og hævelsen er da ofte tilstede tidligt i livet og kan være medfødt.

Sekundær lymfødem er dog langt det mest almindelige, og opstår efter en operation, en infektion eller af anden kendt grund kaldes sekundær.

Fakta om Lymfesystemet

  • I kroppens lymfesystem (lymfeknuder og lymfekar) er milliarder af hvide blodlegemer med til at bekæmpe infektioner forårsaget af virus og bakterier

  • "Lymfe" er latin og betyder "klart vand"

  • I lymfekarrerne fragtes en tynd og gennemsigtig væske - lymfen

  • Lymfesystemet har tre vigtige arbejdsopgaver: 1) Det skal opsamle overflødig væske 2) Det skal opfange forskellige elementer, som er trængt ud gennem blodkarrene 3) Det skal tage hånd om kroppens forsvar mod virus, bakterier og kræft

Hvilken behandling er der?

Det findes ingen helbredende behandling for lymfødem. Men meget kan opnås ved at behandle med lymfedrænage og kompressionsbehandling, hos fysioterapeut og med egen behandling

Når huden hæver op, kan den lettere sprække. Dette kan danne indgangsport for bakterier og efterfølgende betændelse i huden. Det er derfor vigtigt med god hygiejne, og at man bruger fugtighedscreme, især hvis der opstår sår eller rifter.

Hvis lymfeansamlingen hænger tydeligt sammen med menstruations-cyklus og med hævelse ellers i kroppen, kan det være nødvendigt at bruge vanddrivende medicin i korte perioder. I meget sjældne tilfælde kan operation være nødvendigt.

bottom of page