Massage
Hos os er du i trygge hænder - hvilken massage har DU brug for?
Massage kan være med til at afhjælpe og forebygge spændinger, smerter, træthed og stresstilstande
Om du har brug for effektiv og dybdegående sportsmassage eller afspændende velværemassage kan du trygt slappe af i hænderne på vores fysioterapeuter og erfarne lægeeksaminerede massører. Så slap af og lad dig genoplade med fornyet energi.
Fysiurgisk massage & Sportsmassage
Fysiurgisk massage er en dybdegående massageform, hvor muskulaturen gennemarbejdes både på overfladen og i dybden gennem forskellige teknikker - helt fra musklens udspring til dens hæfte. Sener og bindevæv strækkes og blødgøres. Blodgennemstrømningen øges og musklerne restitueres dermed hurtigere, og muskelømhed mindskes.
Massagen har både et forebyggende og symptombehandlende sigte - og er ideel som sportsmassage i forbindelse med fysiske udfoldelser - det være sig løb, tung styrketræning eller anden sport. Den er desuden effektiv ved andre tunge og belastende aktiviteter, som kræver øget restitution, for ikke at resultere i overbelastning.
Velvære massage
Velværemassage er en nænsom fysiurgisk massageform, hvor hele kroppen langsomt bliver arbejdet igennem. Den kan kombineres med mere dybdegående fysiurgisk massage på udvalgte områder som skuldre, ryg eller lænd - alt efter dit behov.
Så slap af. Tag en pause fra hverdagen. Lad dine muskler blive løsnet så blodcirkulationen øges, og ømhed og træthed mindskes. Lad dig genoplade og gennemstrømme af lethed og fornyet energi.
Velværemassage kan være med til at afhjælpe og forebygge spændinger, smerter, træthed og stresstilstande. Særligt forebygges skader, der kommer af statiske stillinger, ensidige og gentagende bevægelser ved f.eks. computer - eller fabriksarbejde.
Rebozo og massage til gravide
Rebozo betyder sjal, - og den populære mexikanske teknik kan være effektfuld både før, under og efter fødslen. Den kan desuden være til gavn for andre med bækken og rygsmerter.
Ved Rebozo lindres lænde- og bækkensmerter ved at den gravide ligger i en behagelig hvilestilling mens rebozoen støtter lænd, bækken og hofter med skiftende vuggende og blidt rystende teknikker.
Gravid-massage er en særlig fysiurgisk massage målrettet de områder af kroppen, der kan udfordre under graviditeten - og kan nydes på en specialbriks eller pude tilpasset dig der er gravid. Massagen kan med fordel kombineres med Rebozo - og kan være med til at afhjælpe og forebygge smerter og spændinger, og give en øget lethed og energi under graviditeten.